Måltidsglæder

Rigtig mad til rigtige mennesker!

Bellyfood efterligner ikke. Vores måltider består af gode råvarer, magen til dem, du har i dit eget køkken. Vi tror på at alle mennesker, sondeernærede eller ej, fortjener gode måltidsoplever. Måltider skal være glæde, sammenhold og noget, vi alle sammen kan forstå.

Nedenfor kan du læse om Line, som er stifter af Bellyfood og mor til Otto. Du kan også læse om Pia, som er medstifter, klinisk diætist og en ægte sondemads-entusiast.

Otto og sondemaden

Bellyfood er født af drømmen om at give sondemåltider af rigtig mad. Måltider, der ligner dem resten af familien spiser.

Min søn Otto, er født med en hjerneskade og fik anlagt mavesonde som et-årig. Derfra gik der ikke lang tid inden han nægtede at spise. Som forældre var vi udmattede over Ottos mange udfordringer og havde hverken tid eller kræfter til kæmpe mere med måltiderne.

Da Otto blev 2 år, meldte trangen sig til yderligere at inddrage Otto i familiens måltider. I vores familie er måltider en stor del af hverdagen og jeg savnede at servere rigtig mad for ham. Mad, som bestod af sunde og genkendelige råvarer. Vi kæmpede i lang tid. Jeg lavede mad, som var for tykt. Og for klumpet. Og jeg var nervøs for om mine måltider havde tilstrækkeligt næringsindhold.  

Kort tid efter begyndte jeg at regne; Først på kulhydrater, proteiner og fedt. Derefter på viskositet, vitaminer og mineraler. Regnearket udviklede sig til en næringsberegner, jeg kunne kontrollere alle Ottos måltider med. Imens udviklingen af Ottos måltider stod på, oplevede vi en ny glæde ved måltiderne, der ikke længere føltes som en uoverskuelig og fremmed opgave.

Jeg drømmer om, at alle sondeernærede og pårørende skal have mulighed for at vælge sondemåltider af rigtig mad uden at skulle opfinde den dybe tallerken. Bellyfood er færdiglavede sondemåltider af gode råvarer, udviklet med afsæt i pårørendes ønsker i samarbejde med diætister, samt tilberedt og blendet, som du ville gøre det i dit eget køkken. Deklarationen indeholder en detaljeret beskrivelse af næringsindholdet, så du og din diætist ved præcist, hvad du eller dit barn spiser.

Bellyfood er sondemåltider af rigtig mad <3 

Pia og passionen for sondemåltider

Jeg hedder Pia og er klinisk diætist med 2 års erfaring fra sygehus og 11 års erfaring som konsulent, hvor jeg har vejledt omkring alle typer sondeernæring på det danske marked.

Ernæringens indvirkning på sundheden er min store passion. Gennem årene har jeg set, hvor meget forskellige typer sondemad kan påvirke sondebrugernes velbefindende, både til det positive og negative, nøjagtig ligesom mennesker uden sonde oplever store ændringer, når de ændrer deres kostvaner. Med sondemad er det dog meget lettere at ændre kostsammensætningen og være vedholdende, i modsætning til mennesker der ikke har sonde, hvor det kræver vedholdenhed og overskud at ændre livsstil.

Jeg har i min tid i branchen savnet et sondemadsprodukt, der var produceret af friske, økologiske råvarer og som jeg ærligt kunne sige, at jeg selv ville vælge, hvis jeg eller en af mine kære skulle få sonde.

Privat lever jeg sammen med Gustav, der er alment praktiserende læge og sammen har vi Carl på 6 år og Alice på 3 år.

Jeg er glad og stolt af at være en del af Bellyfood-teamet og jeg ser frem til mange gode samtaler med jer, der bruger eller interesserer jer for sondemad og håber, I også bliver glade for Bellyfoods måltider.